WCAG-krav til danske hjemmesider: hvem er omfattet, og hvad kræves der?

Webtilgængelighed er gået fra at være noget, offentlige myndigheder skulle forholde sig til, til noget en stor del af dansk erhvervsliv er omfattet af. Skiftet skete 28. juni 2025, og en del virksomheder har endnu ikke opdaget det.

Denne guide gennemgår, hvem der er omfattet, hvad kravene konkret indebærer, hvem der fører tilsyn, hvad der sker hvis du ikke gør noget — og hvordan du kommer i gang uden at starte med det dyreste.

Vil du bare se, hvor din hjemmeside står lige nu, kan du køre et scan og få de automatisk målbare fejl listet med reference til de WCAG-kriterier, de hører under.

Kort fortalt

• Kravet er WCAG 2.1 niveau AA. Ikke A, ikke AAA.
• Offentlige myndigheder har været omfattet siden 2019 og skal desuden offentliggøre en tilgængelighedserklæring.
• Private virksomheder inden for en række sektorer er omfattet siden 28. juni 2025 gennem tilgængelighedsdirektivet.
• Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med den offentlige sektor og udtager sites til kontrol hvert år.
• Automatiserede værktøjer finder 30-40% af fejlene. Resten kræver manuel test.

Hvem er omfattet?

Offentlige myndigheder

Webtilgængelighedsloven implementerer EU's webtilgængelighedsdirektiv (2016/2102) og har stillet krav til offentlige organers websites siden 2018 og til mobilapplikationer siden 2021. Det dækker bredt: staten, regioner, kommuner, offentligretlige organer og visse foreninger.

Ud over selve tilgængelighedskravet skal offentlige organer offentliggøre en tilgængelighedserklæring, der beskriver, hvor godt sitet lever op til standarden, hvilke dele der ikke gør, og hvordan brugere kan klage. Erklæringen udarbejdes gennem Digitaliseringsstyrelsens værktøj på wcag.digst.dk.

Private virksomheder

Her er det, der har ændret sig. Tilgængelighedsdirektivet — European Accessibility Act, direktiv 2019/882 — har fundet anvendelse siden 28. juni 2025 og omfatter en række produkter og tjenester leveret til forbrugere:

• E-handel — altså webshops, der sælger til private
• Bankydelser og betalingstjenester til forbrugere
• Person­transport: billetsalg, rejseinformation, apps
• E-bøger og dedikerede læseenheder
• Telekommunikation og adgang til audiovisuelle medietjenester
• Computerhardware og operativsystemer, selvbetjeningsterminaler, betalingsterminaler

Hvis du driver en dansk webshop, der sælger til forbrugere, er du med stor sandsynlighed omfattet. Det er den enkeltgruppe, der oftest bliver overrasket.

Undtagelsen for mikrovirksomheder gælder virksomheder med under 10 ansatte og under 2 mio. EUR i årlig omsætning eller balance — og den gælder for tjenesteydelser, ikke for produkter. Undtagelsen er altså snævrere, end mange antager, og "vi er en lille virksomhed" er ikke i sig selv et svar.

Der findes desuden en undtagelse for uforholdsmæssig stor byrde, men den skal dokumenteres og vurderes konkret. Den er ikke en generel fribillet, og en udokumenteret henvisning til den holder ikke.

Denne guide er en teknisk gennemgang, ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er omfattet, så få det afklaret hos Digitaliseringsstyrelsen eller en rådgiver — afgrænsningen afhænger af, hvad I sælger og til hvem.

Hvad kræves der konkret?

Både den offentlige og den private regulering peger på den harmoniserede europæiske standard EN 301 549, som for webindhold indeholder WCAG 2.1 niveau AA.

Det er værd at være præcis om niveauerne:

WCAG 2.2 udkom i oktober 2023 og er bagudkompatibel: opfylder du 2.2, opfylder du også 2.1. Der er ingen grund til at bygge nyt efter 2.1, når 2.2 er den aktuelle version.

De kriterier, danske sites oftest falder på, er ikke eksotiske:

• Farvekontrast (1.4.3) — 4,5:1 for brødtekst, 3:1 for stor tekst. Den mest udbredte fejl overhovedet, og som regel truffet som en designbeslutning, ingen har målt efter.
• Tekstalternativer (1.1.1) — alle meningsbærende billeder skal have et alt-tekst. Dekorative billeder skal have et tomt alt="".
• Tastaturbetjening (2.1.1) — alt skal kunne nås og betjenes med tastatur, uden fælder.
• Synligt fokus (2.4.7) — at fjerne fokusmarkering med outline: none uden at erstatte den er en direkte fejl.
• Navn, rolle, værdi (4.1.2) — ikon-knapper uden tilgængeligt navn fejler her konstant.
• Formularlabels (1.3.1, 3.3.2) — et placeholder-attribut er ikke en label.

En dybere gennemgang af principperne og kriterierne ligger i vores WCAG-opslag.

Hvem kontrollerer det?

For den offentlige sektor fører Digitaliseringsstyrelsen tilsyn. Tilsynet består af to dele:

1. En forenklet overvågning af et større antal websites, som i høj grad bygger på automatiserede test.
2. En indgående overvågning af et mindre antal, hvor der testes manuelt mod de enkelte success criteria.

Sites udtages løbende, og resultaterne offentliggøres. Hertil kommer, at borgere kan klage over manglende tilgængelighed, og at en klage i praksis er en hurtigere vej til opmærksomhed end den planlagte stikprøve.

For private virksomheder under tilgængelighedsdirektivet ligger markedsovervågningen hos de relevante myndigheder afhængigt af produkt- eller tjenestetype, og forbrugere kan indgive klager.

Hvad er sanktionerne?

Det korte svar: håndhævelsen sker gennem tilsyn og påbud, ikke gennem automatiske bøder.

I praksis betyder det, at du får en frist til at udbedre forholdene, og at yderligere sanktionsmuligheder først kommer i spil ved fortsat manglende efterlevelse. Det lyder mildt, og det er det på sin vis også — men det er værd at forstå, hvor den reelle omkostning ligger.

Risikoen er ikke en uventet bøde. Risikoen er at stå med et påbud og en kort frist på et site, hvor tilgængelighed aldrig har været med i processen. At rette farvekontrast, labels og fokushåndtering på tværs af et helt designsystem under tidspres er markant dyrere end at gøre det løbende — og det rammer typisk samtidig med alt muligt andet.

Dertil kommer den del, der ikke handler om regler: omkring hver sjette person i verden har en form for funktionsnedsættelse. En webshop, der ikke kan betjenes med tastatur, mister salg uanset hvad loven siger.

Automatisk test kommer dig 30-40% af vejen

Det her er den vigtigste forventningsafstemning i hele emnet, og det gælder også det værktøj, jeg selv bygger.

Automatiserede test finder pålideligt omkring 30-40% af WCAG-fejlene. Det tal er gennemgående på tværs af feltet. Ethvert værktøj — inklusive Sitecheck — der antyder, at et grønt scan betyder compliance, fremstiller det forkert.

Det automatisering er god til: farvekontrast, manglende alt, manglende formularlabels, tomme knapper og links, ugyldig ARIA, overskriftsrækkefølge, manglende sprogangivelse, dublerede id'er. Objektivt og maskinlæsbart — og også meget udbredt, så det er absolut indsatsen værd.

Det automatisering ikke kan: vurdere om et alt-tekst er meningsfuldt frem for blot til stede, om fokusrækkefølgen er logisk, om en fejlbesked rent faktisk hjælper, om en custom-widget giver mening med en skærmlæser, eller om undertekster er korrekte.

Sitecheck kører axe-core og QualWeb, begge open source-implementeringer af WCAG success criteria. Resultaterne peger på navngivne kriterier i stedet for en score, nogen har fundet på — og værktøjet påstår ikke at dække den manuelle del.

En realistisk rækkefølge at gøre det i

1. Kør et automatisk scan og få overblikket. Det er gratis og tager et minut. Start her.
2. Ret de objektive fejl. Kontrast, alt-tekster, labels, tomme knapper. Det er typisk her, den største mængde fejl ligger, og det er den billigste del.
3. Tab igennem sitet med tastaturet. Kun tastatur, ingen mus. Kan du nå alt? Kan du se hvor du er? Kommer du ud af menuer og modaler igen? Det her tager tyve minutter og afslører mere end noget værktøj.
4. Zoom til 200% og se om layoutet holder, og om indhold forsvinder.
5. Prøv en skærmlæser. NVDA er gratis på Windows, VoiceOver er indbygget på Mac og iOS. Den første gang er ubehagelig, og det er pointen.
6. Sæt løbende scanning op, så nye fejl fanges ved deploy i stedet for ved næste tilsyn.
7. Få en manuel gennemgang af en, der arbejder med det til dagligt, hvis I er omfattet og har et site af en vis størrelse. Punkt 1-6 bringer jer langt, men den sidste del kræver et menneske.

Rækkefølgen er bevidst: de billige, objektive rettelser først, så du ikke betaler konsulenttimer for at få at vide, at din kontrast er for lav.

Hyppige misforståelser

"Vi har et overlay/en tilgængelighedswidget, så er vi dækket." Nej. Overlay-værktøjer, der lægger et lag over sitet, løser ikke de underliggende problemer, og flere af dem er blevet kritiseret skarpt af brugere med handicap og af tilgængelighedsfællesskabet. De har været genstand for retssager i USA netop fordi de blev markedsført som compliance.

"Vores site er nyt, så det er nok i orden." Nyt er ikke det samme som tilgængeligt. Moderne komponentbiblioteker og designsystemer indfører lige så ofte tilgængelighedsproblemer som de løser — særligt custom dropdowns, modaler og datovælgere.

"Vi retter det, hvis nogen klager." Det kan man vælge. Men en klage kommer med en frist, og arbejdet bliver ikke mindre af at vente.

"AAA er bedre, så lad os sigte efter det." W3C skriver direkte, at AAA ikke kan kræves som mål for hele websites. Sigt efter AA, og tag enkelte AAA-kriterier hvor de reelt hjælper jeres brugere.

Tilgængelighed og SEO trækker samme vej

En pæn del af arbejdet betaler sig to gange, fordi både søgemaskiner og hjælpemidler læser den samme semantik:

• Ordentlig overskriftsstruktur er både skærmlæsernavigation og indholdsforståelse.
• Alt-tekster beskriver billeder for hjælpemidler og for billedsøgning.
• Beskrivende linktekst hjælper begge dele.
• Undertekster gør video både tilgængelig og indekserbar.

Det er ikke et argument for at gøre tilgængelighed af SEO-hensyn. Men det er et brugbart argument, når arbejdet skal prioriteres i et budget.

Kom i gang

Det mest almindelige er at udskyde, fordi emnet virker stort. Det behøver det ikke at være som start: kør et scan, ret det objektive, og tab igennem sitet med tastaturet. De tre ting flytter mere end de fleste forventer.

Scan din hjemmeside og se, hvad der dukker op.